Bruger  
Kodeord  
gravid på naturligvis

Vores vision, mission og værdier

At blive mor er de fleste kvinders store drøm og håb. Men desværre er det ikke lige nemt for alle.

Vi tror på, at du har en masse viden, har vilje og gerne vil foretage de livsstilsændringer der skal til, for at du kan blive gravid. Vi ved også, at det kan være meget uoverskueligt og svært at stå med alene. Female Fertility er skabt ud fra en vision om at kunne hjælpe dig som er ufrivillig barnløs eller dig som gerne vil forebygge at blive det, og som ønsker at arbejde seriøst med din livsstil for at øge din chancer for at blive gravid.

Vi kan hjælpe både dig som måske slås med overvægt og andre livstilsrelaterede problematikker og dig som har PCOS, og har brug for at ændre livsstil, for at genskabe eller optimere din fertilitet.

Vores mission er at hjælpe dig, så dine muligheder for at blive gravid bliver øget. Vi vil gøre vores allerbedste for at vejlede, råde, støtte dig på en sådan måde, at de valg og handlinger du foretager vil bære frugt og du bliver spontan gravid og i får jeres ønskebarn.

Ingen kan garantere dig du bliver gravid, hverken fertilitetslæger, gynækologer, og heller ikke os hos Female Fertility. Men vi vil gøre vor bedste, som professionelle inden for hvert vores felt. Vi har stor faglig viden, indsigt og erfaring som professionelle, men bruger også vores erfaringer og indsigt som mennesker, iblandet en stor portion sund fornuft. Vi er overbevist om, at vejen mod graviditet afhænger af flere forskellige faktorer, hvor viden, indsigt og sund fornuft er nogle af de grundlæggende. Med det gør det ikke alene!
Det er et ganske stort pres følelsesmæssigt, måned efter måned at håbe at denne gang er lykkens gang, og så blive skuffet. Vore tanker og forestillinger er med til at præge vores daligdag, og er med til at påvirke vores sundhed, energi og overskud i hverdagen. Mange kvinder som er berørt af barnløshed, har det til fælles at de går med en følelse af skyld og fortæller om nedtrykthed eller angst for ikke at kunne få børn. Tanker og følelser der kan medføre trøstespisning, efterfulgt af overvældende træthed og manglende tro på egne evner, et lavt selvværd og selvbebrejdelse.

Står du i en situation som betyder at du skal foretage ændringer i dit liv, kan det ganske naturligt kræve enorme personlige ressourcer. Det kræver mod og overskud dels at forholde sig til den nye situation og ikke mindst at komme videre. Det kan kræve ekstra ressourcer, i en situation hvor ressourcer ikke er det du nødvendigvis har i overflod. Her står vi parate til at hjælpe dig videre.
Når du ikke længere står alene, får lettet presset på dine skuldre, kan det give dig den nødvendige ro, plads og rum til at finde overskud til at foretage de forandringer der er nødvendige for at øge dine chancer for at blive gravid.

Du står ikke alene - du kan regne med at vi står parat til at hjælpe dig.